Info

Jens Topholm– Dykkerinstruktør i Midtjylland

Min dykker karriere startede da jeg som femårig blev slæbt med til den faste pool dag i den lokale dykkerklub af min far, og lige siden har interessen for vand og det at kunne trække vejret under vand været en del af min DNA. Jeg har mere end 10 års erfaring som aktiv dykker, både i Midtjylland, resten af Danmark og i udlandet. Interessen for vand er absolut ikke blevet mindre med tiden. 

Som ung blev jeg en del af det danske forsvar, både med længerevarende kontrakt og udsendelse, hvor jeg lærte en del om det, at arbejde sammen med andre og det at skulle undervise og formidle. 

Med en tur til udlandet sammen med det danske forsvar lærte det mig også andre sider af mig selv, som jeg i dag finder yderst brugbar når jeg underviser andre. 

Som alle andre startede jeg også som Open water diver og det gav mig først rigtig blod på tanden, for den verden der findes under vandet. Om det er roen og tempoet, eller pladsen til at lade fantasien løbe, ved jeg ikke. Men noget magisk er det helt absolut. Siden mit første kursus har jeg arbejdet på at forbedre og dygtiggøre mig som dykker. Jeg tror på, for rigtigt at  kunne mestrer noget, skal man først kunne lære det videre. 

Derfor elsker jeg at undervise i dykning. Ikke nok med at se glæden i nye dykkere der første gang trækker vejret under vand, eller “øvede” dykkere der pludselig opdager en ny evne. Så lærer jeg mindst ligeså meget hver gang, hvis ikke mere end mine elever.

JT Dykning – Din dykkerinstruktør i Midtjylland