Kurser

Prøve dyk:

Har du altid drømt om at prøve at dykke? Eller kender du en, der drømmer om en verden under vandet? Kontakt mig for en aftale om et prøvedyk i havet eller pool alt efter dit ønske?

Læs mere:

Fra 1000,-

Kunne du tænke dig at prøve, at trække vejret under vandet. Eller er du bare nysgerrig på hvad der egentlig sker under overfladen? Eller kender du en med disse drømme?

Du er måske ikke helt klar til at hoppe ud i et kursus endnu eller ønsker du at give en uforglemmelig oplevelse til en anden?

Det kan være du lider af vandskræk og vil forsøge at overkomme en frygt i livet. Jeg står klar til at hjælpe.

Kontakt mig for en aftale om et prøve dyk i havet, søen eller en pool.

Open Water diver:

“Open water diver” er kurset til dig der vil lære at dykke, hvor du får en sjov og spændende indgang til dykning, med fokus på gode evner, sikkerhed og stor respekt for den verden du er ved at begive dig ind i.

Læs mere:

Pris: 3500,-

Open water kurset er din intro til en verden under havets overflade. Det er altså her du starter, når du ønsker at lære at dykke. 

Kurset vil lære dig de færdigheder det kræver for, at kunne udføre et dyk under havet i samarbejde med en makker.

Kurset består af minimum 3 timers teoriundervisning, 3 timers “confined” vand/pool og 4 “rigtige” dyk. Alt undervisning i vandet vil blive udført “svævende” i vandet og ikke knælende på bunden. Ligeledes vil dine øvelser og dyk blive filmet, samt der vil være en video debrief af øvelser. 

Alle dyk vil blive udført, som var det rigtige dyk, så du er bedst muligt klædt på til at kunne få nogle fede oplevelser under vand efter endt kursus, uanset om det er herhjemme eller i udlandet. 

Hvad må du så efter endt kursus? 

Efter bestået kursus vil du være certificeret til at kunne dykke til 18 meters dybde. 

Inkluderet i prisen er: Leje af komplet BCD samt luft under hele kurset. 3 timers teoriundervisning, 3 timer “confined” vand/pool undervisning samt 4 dyk. skulle der kræves mere undervisning for at bestå kurset aftales det enkeltvis samt pris derpå. 

Hvad er ikke inkluderet: Teorimatrialer til open water kursus skal købes selvstændigt ved https://utdscubadiving.com/product/open-water-and-rec-1-ownitrox/

Dykkermaske og snorkel skal selv medbringes. 

Våddragt: Jeg anbefaler, at man køber sin egen 5mm. Våddragt til kurset. Ellers kan dette lejes ved aftale på forhånd til 500,- 

Alle kurser vil blive afholdt i forhold til UTD Standards and Procedures.

Advanced diver:

Er du allerede certificeret og ønsker at tage det næste skridt i din undervands karriere? Advanced diver giver viden og teknikker til at kunne foretage dybere og mere avanceret dyk.

Læs mere:

pris: 3600,-

Dette er kurset for dig der har gennemført UTD Open Water eller lign. som ønsker at tage skridtet videre inden for dykning. kurset her vil åbne op for at kunne dykke til 30 meter samt lærer dig de kompetencer du skal bruge. Såsom at kunne sende en SMB(surface marker bouy).

Kurset er delt i 2 moduler. Modul 1 vil fokusere på dine personlige kompetencer. Modul 2 vil fokusere på dybde, nat og navigation, hvor de kompetencer der er lært på modul 1 vil blive integreret.

De personlige kompetencer vil være; problem finding/løsning og opbygning af et progressiv, mere udfordrende dyk. Derudover vil du blive undervist i single eller dobbelt flaskesæt og de potentielle fejl der kan forekomme der.

I dybde modulet vil du få kendskab og færdigheder i gas planlægning og forståelse for vigtigheden heraf. Du får viden omkring opstignings strategier for dyk, ned til en dybde på 30 meter, samt brug af en SMB.

“Natdyk” vil lærer dig korrekt luftdeling om natten samt navigation og tab af primær og sekundær lygte.

Du får minimum 6 dyk, hvoraf et dyk er et “natdyk” og to dybe dyk.

Essentials of recreational diving:

Kurset der giver dig muligheden for at lære og få de personlige færdigheder der skal til for at kunne fungere i et ensartet hold og bevæge dig i vandet som en “tænkende dykker”

Læs mere:

Pris: 3600,-

Kurset, der er din indgangsvinkel til at blive en “tænkende” dykker. Kurset er for allerede certificerede dykkere der ønsker at få de egenskaber, det kræver at dykke i et ensartet og uniformt team samt være sikker og i kontrol under hele dykket.

Kurset vil fokusere på vejrtrækning, trim og finneteknik for at opnå en ro og stabilitet i vandet. Der vil også blive øvet luftdeling med lang slange, SMB, og luft planlægning med Rockbottom og ratiodeco 3.0.

Essentials of Rec. er udviklet til at introducere eleven for DIR-dykning og kultivere de færdigheder det kræver at dykke sikkert uanset niveau eller miljø. Kurset er også en indgangsvinkel til videre forløb inden for UTD trænings program.

For mere info kontakt mig og lad os tage en snak sammen

Extreme scuba makeover:

Er du dykker, men mangler du lige den sidste brik i puslespillet. Så er dette kurset for dig. Få styr på den perfekte opdriftskontrol kombineret med en horisontal trim og balance i vandet.

Læs mere:

Pris: 1400,-

Er du certifceret dykker og ønsker at få viden og færdighederne til den “perfekte” position i vandet. Trim, opdrift og balance er alle færdigheder, som gør dykning både mere sjovt men også mere sikkert. Dette kursus er lavet for at du, ny som gammel dykker, får fintunet dine opdrifts færdigheder og måske vender lidt rundt på måden du før har set på opdrift i vandet.

Minis:

Har du ting der driller dig under vandet? Er din navigation ikke helt hvor den skal være? Bøvler du med krampe fra din finne teknik? Er du utryg ved natdyk, eller noget helt tredje. Kontakt mig for en snak om et mini kursus skræddersyet til dig.

Læs mere:

Pris: fra 1000,-

Minis er kurser specielt designet til at fokusere på specifikke emner. 

Det kunne være intro til DPV/scooter eller navigation og kompas brug

f. eks.:

  • Tørdragt – Få styr på opdriften og balancen i tørdragten.
  • Nitrox – Forstå egenskaberne og fordelene ved at dykke med nitrox 32.
  • SMB – Lær at sende en bøje til overfladen sikkert og problemfrit
  • Finneteknik – Få styr på finnerne og lær ikke at ødelægge sigten for dig selv og andre.
  • Sidemount – Er du nysgerrig eller ønsker at lære UTD sidemount.
  • Navigation – Kompasføring og navigation under vandet.
  • Nat dyk – Lygteføring og kommunikation i mørke.
  • Alle kurser vil blive afholdt i forhold til UTD Standarts and procedures
  • Alle priser er gældende ved deltagelse af to eller flere kursister